Tine Madsen
Find mig på:

hojrisikoomrder.jpgUdviklingen i terrortruslerne har betydet, at områder, der ikke tidligere ansås for at være sårbare, nu har behov for et langt højere sikkerhedsniveau.


Vi har mødt Jean-Charles Proskuryn fra Paris, der er ekspert i sikkerhed på højrisikoområder, og spurgt ind til de sikkerhedsrisici, som stadig flere områder står over for i dag.

Hvilken type områder har traditionelt været klassificeret som højrisikoområder?

”Først er der de områder, der indeholder noget af høj værdi – de har naturligvis risiko for tyveri eller industriel spionage. Det kan eksempelvis være juvelerforretninger eller forskningscentre.”

”Dernæst er der de virksomheder, der opbevarer eller forarbejder farlige stoffer. De kaldes også ’Seveso-virksomheder’ og anses for at være højrisikovirksomheder, fordi et uheld i en sådan virksomhed kan have alvorlige konsekvenser for omgivelserne. Der er 10.000 vis af risikovirksomheder i EU, hovedsagelig inden for brancherne kemi, petrokemi, logistik og metalforædling –
og de er meget stramt reguleret.”

Hvordan har det forandret sig?

”I dag anses mange flere områder for at være potentielle terrormål og er dermed sårbare.

”De kan også opdeles i to grupper: vigtig infrastruktur – som eksempelvis kraftværker, vandrensningsanlæg og datacentre – og offentlige områder, hvor mange mennesker samles – som eksempelvis sportsstadioner, banegårde, lufthavne, stormagasiner og skoler.”

 

Hvordan bestemmes risikoen i et område og dermed den nødvendige sikkerhed?

”Den nødvendige sikkerhed for et område afhænger af en række nøglefaktorer:

i) Hvilken type aktivitet, der foregår i området

ii) Omgivelserne

iii) Bevægelsen af mennesker til, fra og i området

iv) Den lokale redningstjenestes responstider

v) Den potentielle virkning af et uheld eller et angreb, både hvad angår selve forretningen og dens ry

”Med udgangspunkt i disse nøglefaktorer foretages der en risikoanalyse for at identificere alle relevante trusler, farer og sårbarheder. Det er et vigtigt første trin for at etablere en generel sikkerhedsplan for et område.”

 

Kræver forskellige områder forskellige måder at håndtere sikkerhed på?

”Lad os starte med ’vigtig infrastruktur’, et område der allerede er omgærdet af høj sikkerhed. Hvad angår kraftværker eller datacentre kigger man ofte på sikkerheden i forskellige lag eller zoner. Man starter ved områdets ydergrænser – hegn, porte og tv-overvågning – og arbejder sig indad. Næste lag er adgangskontrollen af selve bygningen, og når man kommer indenfor, af bygningens forskellige områder.”

 

Hvordan bør sikkerhed så håndteres på offentlige områder?

”Her taler vi om områder, hvor store menneskemængder bevæger sig omkring, og hvor der skal være adgang for offentligheden, som eksempelvis indkøbscentre eller metrostationer. Her tager man altid udgangspunkt i menneskestrømmen. Et indkøbscenter ønsker ikke at forhindre mennesker i at komme og gå, og man ønsker heller ikke sikkerhedssystemer, der gør området ugæstfrit – detailhandelen er afhængig af kundesøgning. Her er det nødvendigt med mere diskrete overvågningssystemer, kombineret med sikkerhedsvagters årvågenhed.

”I en metrostation yder billetlågerne en vis form for sikkerhed, igen dog uden at forstyrre den vigtige menneskestrøm. Passagererne skal have billetten kontrolleret, uden at det skaber trafikpropper. Menneskestrømmen bestemmer, hvor streng sikkerheden skal være. Dobbelt adgangskontrol, der er meget almindelig i eksempelvis datacentre, fungerer ikke i eksempelvis metrostationer.  Måske vil biometri i fremtiden kunne indarbejdes som et ekstra sikkerhedsniveau her, på samme måde som det anvendes i lufthavne.”


Henrik Hansen, dansk ekspert på højsikkerhedsløsninger

Henrik_Hansen.jpg”En af de vigtigste ændringer i tilgangen til sikkerhed, man som sikkerhedsansvarlig for en højrisikobygning skal være opmærksom på, er forskellen mellem adgangskontrol og passagekontrol. I de sidste 15–20 år har adgangskontrol med kortlæsere gået fra at være noget ”specielt” til at være dagligdag for mange. I højrisikoområder har det vist sig at dette ikke er nok for sikkerheden.”

”Daglig erfaring viser at ubudne gæster kan følge med en ansat gennem døren når denne har brugt sit kort – uden at blive konfronteret med hvad personens ærinde i bygningen er.” ”Dette er erfaringer som betyder at vi i Gunnebo Danmark oplever en stærkt stigende efterspørgsel på f.eks.

sluseløsninger, hvor vi garanterer at ubudne gæster ikke kan komme med ind i bygningen.”


Artiklen er fra vores kundemagasin GLOBAL, hvor temaet er Højsikkerhedsløsninger. Ønsker du at modtage vores gratis magasin kan du trykke nedenfor.

Få kundemagasinet Global

 

Ønsker du at kontakte en specialist kan du klikke nedenfor.

kontakt sikkerhedsekspert hos Gunnebo

 

Du kan læse mere om sikkerhedsløsninger her.

Se mere om skud- og eksplosionsikring af bygninger

Kommentar