Tine Madsen
Find mig på:

bankfilial-gasangreb.jpg

Fra hammer og mejsel til kraftige sprængstoffer. De kriminelle øger indsatsen, og pengeautomaterne/ATMs er i en konstant kamp for at yde tilstrækkelig beskyttelse.

Vi har talt med Pieter de Vlamm fra Gunnebo i Holland, der har 30 års erfaring fra sikkerhedsbranchen og har både arbejdet med teknik, udvikling og produktafprøvning samt certificeringer.


De kriminelle er som regel et skridt foran

Pengeautomater findes i hele verden og fungerer efter samme princip – placeret tæt ved gaden og fulde af kontanter. Det er altså ikke så mærkeligt, at de i flere årtier har været et oplagt mål for kriminelle.

”Vi ser en klar cyklus, hvad angår angreb på pengeautomater,” siger Pieter de Vlaam, der er Gunnebos specialist i certificering af skabe.

”De kriminelle vælger en bestemt angrebsmetode, som de optimerer over tid. Branchen reagerer ved at udvikle nye former for beskyttelse mod angrebstypen og implementere dem. De kriminelle tilpasser deres metoder, og således fortsætter denne cyklus.”

Udviklingen i angrebsmetoder har været observeret globalt. Det starter altid med simple værktøjer, der bliver mere og mere sofistikerede, efterhånden som sikkerheden omkring pengeautomaterne i det pågældende land opgraderes.

”Det er dog tydeligt, at de kriminelle som regel er et skridt foran,” fortsætter Pieter. ”Gamle pengeautomater kunne eksempelvis brydes op med almindelige el- eller termoværktøjer, som eksempelvis en vinkelsliber eller en gasbrænder. Det blev bekæmpet med installationen af strengere testede skabe med højere Grade. Det betød dog bare, at de kriminelle begyndte at pumpe gas ind for at sprænge lågen af.”

Den nyeste generation af pengeautomater står nu over for et helt nyt trusselsniveau – kraftige sprængstoffer. ”Ofte er sikkerheden omkring pengeautomaten for lav – en beslutning, der træffes baseret på omkostninger,” forklarer Pieter. ”I sidste ende betaler man dog en højere pris, når en angrebsbølge rettes mod de pengeautomater, hvor sikkerheden er utilstrækkelig.”

 

Tyvenes angrebs cyklusTyvenes-angrebs-cyklus.jpg

1. Angreb.  De kriminelle vælger en bestemt angrebsmetode. De pengeautomater, hvor sikkerheden ikke er opgraderet, er det svage led og bliver angrebet, indtil ”markedet” løber tør.

2. Angrebene optimeres. De kriminelle optimerer angrebsmetoden over tid, og de mest succesfulde metoder spreder sig geografisk.

3. Ny sikkerhed udvikles. Sikkerhedseksperter og pengeskabsproducenter reagerer ved at udvikle nye former for sikkerhed mod de eksisterende angreb og løfter dermed sikkerhedsstandarderne.

4. Ny teknologi implementeres. Efter nogle år erstatter ny teknologi den gamle. De kriminelle tilpasser sig og finder nye metoder til at opnå det, de vil.

Læs mere om systemet GP-X der forhindrer gaseksplosion mod pengeautomater

Læs mere om GP-X her


Pengeautomaternes beskyttelseshistorik
1960-1975

Almindeligt værktøj

De første pengeautomater ydede ikke overraskende kun ringe beskyttelse af kontanterne indeni.

De kunne brydes op på få minutter med almindeligt værktøj fra et hvilket som helst skur, som eksempelvis hammer og mejsel.

Efterhånden som angrebsniveauet steg, begyndte bankerne at udskifte boksene til nogen med større sikkerhed.

 

1975-1994

El-værktøj

Da stadig flere banker opgraderede sikkerheden, blev de kriminelle tvunget til at optimere deres metoder.

Resultatet var en stigning i brugen af vinkelslibere og gasbrændere. De fleste bokse var stadig fremstillet af rent stål, så et angreb med en vinkelsliber eller en gasbrænder var som en varm kniv i smør.

 

1994-2007

Blandede angrebsmetodertidsoversigt-vaerktøj-pengeautomater.jpg

I 1994 blev EN 1143-1 introduceret i Europa – en strengere og mere krævende standard. Den erstattede den UL-standard, der havde været globalt gældende siden 1960’erne.

Pengeautomater kunne certificeres i fire Grades og var kraftige nok til at beskytte kontanterne indeni fra klassiske el- og termoværktøjer.

Med så stor en bestand af pengeautomater tager det dog lang tid at udskifte og opgradere dem alle, så selv efter indførelsen af EN 1143-1, var UL-pengeautomater stadig fremherskende i visse lande. I denne periode varierede angrebsmetoderne meget – fra almindelige til mere avancerede – afhængigt af landet og sikkerhedsniveauet de pågældende sted.

 

2007-2013

Gasangreb

I lande, hvor EN i tilstrækkelig grad havde erstattet UL – og markedet for ”lette kontanter” var løbet tør – begyndte de kriminelle at blive opfindsomme.

Ved at pumpe gas ind i pengeautomaterne og sætte ild til det, lykkedes det dem at sprænge lågen af.

Denne type angreb startede i Italien, og selv om succesraten til at begynde med var lav, blev teknikken videreudviklet over nogle år og spredte sig til andre europæiske lande, som eksempelvis Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Holland og Danmark.

 

2013-til nu

Metoderne videreudvikles

I dag findes der pengeautomater, der er stærke nok til at modstå de maksimale mængder gas, der kan pumpes ind i dem og antændes. De er desuden konstrueret så smart, at de kan lindre noget af det tryk, gasophobningen forårsager. Det betyder, at selv om der kommer buler i boksen, så bliver boltene og lågen på plads.

Desværre har disse nyskabelser ført til mere aggressive angrebsmetoder med kraftige sprængstoffer. I modsætning til gasangreb, hvor eksplosionen er mere lokal og trykbaseret, forårsager kraftige sprængstoffer udbredte skader, eller udbredt ’fragmentering', omkring eksplosionen. På trods af risikoen for at eksplosionen ødelægger de fleste af kontanterne, er det stadig incitament nok for de kriminelle til at gå hårdt til den, at de kan slippe af sted med måske 10 % af den fulde boks.

Heldigvis udvikler beskyttelsesniveau sig også, præcis som de kriminelle metoder gør – producenterne af pengeautomater tilbyder allerede eksplosionssikre pengebokse. Den hastighed, hvormed de eksisterende pengeautomater skal udskiftes eller opgraderes, betyder imidlertid, at det tager mange år, før pengeautomaterne med den nyeste beskyttelse udgør hovedparten af bestanden. Og så længe det fortsat er tilfældet, vil de kriminelle altid være et skridt foran.


 Kontakt en specialist

ole.profil.jpgOle Olsen har 25 år erfaring i Gunnebo koncernen, og har de seneste mange år hjulpet banker og sparekasser med at sikre deres og deres kunders værdier. Ole har igennem tiden været en vigtig spiller i udviklingen af sikringskoncepter og implementeringen af nye tiltag, herunder bl.a. sikring af bankernes pengeautomater fra alle slags angreb. Senest er sikringen mod gasangreb.

 

 

Kontakt en specialist

Læs mere om GP-X her 

Kommentar